Er du nysgerrig på London? Har du læst om den fantastiske by? Har du været der før? Læs med her og bliv meget klogere.
Kort om London
London er hovedstaden i England, og Londons historie går helt tilbage til romerne. Siden grundlæggelsen for ca. 2000 år siden har London været centrum for mange bevægelser og fænomener som bl.a. den engelske renæssance, den industrielle revolution samt nygotisk arkitektur.
Byen er en af de mest populære turistdestinationer i verden og tiltrækker hele tiden flere og flere mennesker.
Lidt praktisk info om London
Lander du med fly i lufthavnen Heathrow, er der flere muligheder for transport frem til din destination i London. Du kan fx tage hurtigtoget fra Heathrow, Heathrow Express. Det koster ca. 16,5 pund og tager kun 15 min til Paddington Station.
Der er også mulighed for at rejse med Metroen, der i folkemunde kaldes ”The Tube,” hvor den gennemsnitlige rejsetid til London er ca. 50-60 minutter.
Endeligt er der mulighed for at tage bus eller taxa. Der går lufthavnsbusser, der tilbyder transport fra Heathrow til London, og der holder taxaer ved alle fem terminaler i lufthavnen.
De største oplevelser i London
Kommer du til London, skal du naturligvis prøve at shoppe i byen, hvor du kan købe næsten alt.
Du finder de store, luksuriøse butikker på Oxford Street, Bond Street og ikke mindst Sloane Street.
Harrods er et klassisk shoppingcenter, og Covent Garden er kendt for sine karakteristiske torvehaller.
Kings Road var i starten et hjemsted for hippier og punkere, og den har lige siden opnået status som en fashionabel shoppinggade.
London er også kendt for sine mange former for underholdning, og i byen kan du bl.a. opleve et hav af teatre på Leicester Square, hvor du kan opleve de mest populære musicals og teaterstykker.
Londons musikscene er også spektakulær med bl.a. små undergrundsklubber med elektronisk musik i Notting Hill-kvarteret, og du kan også opleve højkulturelle ting som fx klassiske pragtstykker i Royal Albert hall.
Byen byder også på det verdenskendte Madame Tussauads voksmuseum, og du kan også besøge British Museum, der er et mekka for kulturhistorie. Kan du lide at opleve lidt uhygge, kan du også slå vejen forbi The London Dungeon, og har du en time i overskud, kan du fx også besøge verdens ældste zoo ved Regent’s Park.
London er en by med stolte traditioner. Med sportsoplevelser som Wimbledon i tennis, og forfattere som fx Charles Dickens, Shakespeare, har London en rig kultur – også i form af bygninger.
I London er der bl.a. Tower of London, Tower Bridge, House of Parliament (Big Ben) og Downing Street.
Desuden har St. Paul’s Cathedral eller Wetsminister Abbey i flere hundrede år været vartegn for byen.
En tradition, der har underholdt i mange år, er fx også retten til at ytre sig eller høre andre tale, som man kan på Speaker’s Corner i Hyde Park
London er en gammel og traditionsrig storby, men samtidig er den også et samlingspunkt for forretningsfolk, kultur, rejser og ferie samt moderne kunst.
Omkring Themsen i det østlige London ligger Docklands, som er et område, der er præget af maritim historie i samspil med nye luksuslejligheder og en imponerende samling af skyskrabere ved Canary Wharf.
I forbindelse med Docklands finder du også Tate Modern, der er et museum for nutidig kunst med et kuriøst bygningsværk.