USA

En guide til rejser i USA

Du kan bestille billige flyrejser, hoteller, afbudsrejser, få gode tips til din USA-rejse og meget mere. Kort sagt; alt om rejser til Amerika!

Find masser af rejser og planlæg din ferie her på USA Guiden. Temaet er flyrejser og billige flybilletter til USA. De annoncører du finder hos os, tilbyder alle sammen meget billige flybilletter eller rejser til et stort udvalg af stater i hele USA. Du sparer ofte mange penge ved at bestille dine flybilletter eller rejser til USA på internettet og herunder finder du hurtig adgang til sider om alle stater i USA.

attraktioner

USA huser mange naturskønne attraktioner, og vi giver dig her en liste over de største seværdigheder:

Death Valley
Grand Canyon
Niagara Falls
Yellow Stone
Yosemite

Death Valley er lig med meget høje temperaturer og flotte ørkenlandskaber, og det er samtidig det lavest beliggende område i USA, da det ligger 86 meter under havets overflade.

Det golde ørkenlandskab rummer over 900 forskellige planter, hvoraf de 21 kun findes i dette område.

Det er ikke for sjov, at Death Valley, ”Dødens Dal” har fået netop dette navn. Det skyldes nemlig, at mange nybyggere, guldgravere og andre, der har søgt lykken i området, har mistet livet pga. uvidenhed om området og det ekstreme klima.

Du bør sørge for at have nok benzin med på turen, så du ikke ender med at løbe tør, og du bør ligeledes medbringe masser af vand.

Grand Canyon er også et af de mest kendte naturområder i USA.
Grand Canyon er både skræmmende og fascinerende på en gang. Der er 1,6 km fra kanten af kløften ned til Arizona River, og du finder også et meget turistvenligt område – Grand Canyon Village – der huser restauranter, hoteller og souvenir-shops.

Skal du for alvor udfordres, kan du prøve en tur ned langs kløften, men det anbefales dog, at du afsætter 2 dage til turen. I bunden af kløften finder du en hængebro, som du kan bruge, når du skal krydse Colorado River.

Du kan tage turen på egen hånd eller sammen med en guide, og du kan endda være med, selv om du har gangbesvær, da man kan leje ture med muldyr.

Niagara Falls er et mindst ligeså yndet turistmål som ovenstående.
Et kuriøst vandfald, der mildest talt er imponerende, men som samtidig kan virke lidt irriterende pga. de mange turister gennem tiden, der har plantet masser af skilte og rejst udsigtstårne overalt.

Niagara er en del af det smalle farvand, der forbinder de to søer Lake Erie og Lake Ontario, og søerne er samtidig det, der adskiller USA i syd fra Canada i nord.
Langt de fleste turister, der besøger Niagara Falls kommer fra den sydlige side, altså fra den amerikanske side af grænsen, der er det mest naturlige sted at beskue området.

Igennem tiderne har mange vovehalse prøvet kræfter med Niagara Falls, bla. har en skolelærerinde i 1901 kastet sig ud i vandet i en tønde – en tur som hun mirakuløst overlevede.

Yellowstone – USA’s første nationalpark!
Tilbage i 1872 stod det klart for amerikanerne, at dette naturområde var unikt. Det breder sig fra Idaho til Montana og Wyoming, og den storslåede natur gjorde, at stedet blev udnævnt til den første nationalpark i USA’s historie.

Der er masser af dyreliv i området – eksemplificeret i form af bisonokser og bjørne – og alt dette er pakket ind i vild, utæmmet natur.

Står du først i Yellowstone, er det meget sandsynligt, at du løber ind i bisonokser, og de lokale rangers anbefaler, at du holder en passende afstand til disse enorme dyr – helt præcist minimum 25 meter!

Yosemite er sidste stop på turen.
Yosemite er amerikanernes yndlingsnationalpark. Hvert år besøges stedet af fire millioner turister, og det kan nogle gange være næsten for meget at kapere.

Yosemite er en dal, der har grønne farver i bunden, masser af klipper og de højeste vandfald i USA.

Nogle af dem har frit fald på over 400 meter!
Når du har set Yosemite-dalen, kan du tage på en ekskursion til Glacier Point i 2200 meter over havets overflade, hvor du får et fantastisk udsyn over hele området.

Når du skal retur fra højderne, kan du vælge en af flere stier, der fører tilbage til Yosemite.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *