Prægtige Prag – Den Gyldne Stad med de mange spir og tårne.
Rejse til Prag? Med Rejser & Ferie starter ferien perfekt.
En midtby domineret af Europas ældste slot og fuld af romantiske gyder, gamle kirker, arkitektoniske skatte, sporvogne, brolagte gader og storslåede pladser. Prag har det hele og fortjener i dén grad prædikatet som en af Europas smukkeste hovedstæder.
Prag er hovedstaden i Tjekkiet siden republikkens dannelse i 1993. Tidligere var byen hovedstad i regionen Bøhmen. Byen strækker sig over ca. 500 km2 og har 1,2 mio indbyggere. Floden Moldau (på tjekkisk: Vltava) løber gennem Prag, der er opdelt i forskellige bydele: Den gamle (fra 1200-tallet), den nye (fra 1300-tallet) og den jødiske. I alt 15 broer over floden forbinder bydelene – størst er Karlsbroen. Smukke Prag bugner af seværdigheder. Byen har over 20 museer og 100 gallerier. Besøg desuden Karlsbroen med dens farverige mylder, slotsområdet Hradceny, Tyn Kirken, kvarteret Malá Strana, det jødiske kvarter og Laterna Magica-teatret.
Du tømmer ikke bankkontoen på en tre-retters middag i Prag. Her er masser af billige restauranter med internationale menukort – og traditionelle tjekkiske retter. Typisk med kød, kartofler og sauerkraut som hovedingredienser. Skyl efter med fremragende lokalt øl.
Klimaet i Prag er tempereret. Somrene her er milde og vintrene kolde. Gennemsnitstemperaturen i juli ligger på 19 grader, mens det i januar gennemsnitligt er -3 grader.
- Andre populære rejsemål i Tjekkiet: